I klubbens ungdomsafdeling er vi ca. 50 medlemmer, og vi har plads til endnu flere dejlige børn, som har lyst til at spille badminton.
Vi har nogle rigtig dygtige trænere og nogle super gode hjælpetrænere, som tilsammen sørger for, at alle børnene får en god og spændende træning.
Vores ambition er at afholde hyggelige arrangementer i løbet af sæsonen, som dels har til formål at få børnene til at blive bedre til badminton, men også i høj grad for at få et
endnu bedre sammenhold på tværs af årgange og badmintonmæssige niveau.
I løbet af en sæson er der mulighed for at afholde to gange badminton-weekend for alle ungdomsspillerne i klubben. Derudover vil vi også gerne holde også pizza-badminton-aftener,
juleafslutning og andre arrangementer. Sæsonen sluttes af med klubmesterskaber, hvor alle ungdomsspillere kan stille op og kæmpe mod spillere i sin egen årgang om at bliver årets klubmester.
Men med et udvalg pt. kun bestående af 2 medlemmer, kan vi desværre ikke opretholde samme aktivitetsniveau, som vi hidtil har kunne og opfordrer alle forældre som vil være med til at bidrage til en gode oplevelser for deres børn om at melde sig ind i udvalget. Har du/dit barn lyst til at prøve at spille badminton, er han/hun meget velkommen til komme og prøve og træne med.
Skriv i så fald gerne til usu@sbk70.dk
Vi kontakter dig derefter hurtigst muligt for at orientere om mulighederne for lige netop dit barn.
Når I har besluttet jer for, at jeres barn gerne vil indmeldes i klubben gøres det på følgende måde:
1. Gå ind på hjemmesiden sbk70.klub-modul.dk
2. Oprette barnet som bruger.
3. Under "Holdtilmelding" vælges "Grundkontingent" - som først skal betales.
4. Under "Holdtilmelding" vælges herefter et hold med passende niveau for spilleren.
Hermed skulle barnet gerne være tilmeldt.
Vi glæder os til at modtage jeres barn i vores klub SBK70
P.S. Følg os på Facebook under Stenløse Badminton SBK70 - Ungdom - Public Info
|