DGI ældretræf mandag den 26. jan 2015 i Lillerødhallerne.  
 
Friske badmintonfolk fra 15 forskellige klubber i Nordsjælland stod klar ved døren til hallen allerede kl. 07.30. Døren var lukket på denne disede frostvejrsdag. Et par vittige folk mente at døren var låst, fordi der dagen inden var fyret 3 pedeller, den en var ham med nøglen. Der gik dog under 10 min. så blev vi lukket ind til dagens mange kampe. Der deltog i alt 156 +60'ere, og +68'ere i stævnet.
 
Der blev spillet i to haller, og afviklet 102 kampe i løbet af 5 1/2 time. Fantastisk flot logistik, og alt med godt humør. Gode spændende og sjove dueller i HD, DD og MD.
 
Stenløse husmoderafdeling mønstrede de fleste deltagere som klub. Vi var i alt 22, og det forpligtede jo. Så vores dygtige spillere hjemtog således også 4 puljevinder præmier. Stort Tillykke til:
 
Vindere i DD Birgit Schmidt og Sonja Jørgensen
Vindere i HD Keld Schmidt og Jørgen Enevoldsen
Vindere i MD Birgit Schmidt og Keld Schmidt
Vindere i MD Annie Christensen og Jørgen Enevoldsen.
 
Inden den velfortjente frokost bestående af tre gode stk. smørrebrød, blev der sunget lystigt i hallen. Der blev skålet, og tørsten blev slukket efter mange kampe pr. deltager ... undertegnede nåede at spille 9 kampe!
 
En dejlig og hård dag var slut ... en stor tak til arrangørerne i DGI.
Vi ser frem til næste ældretræf mandag den 2 marts 2015 i Lyngehallerne.
 
Ref. Peter Mosby
"Link til billeder fra dagen"
  Stenløse Badminton Klub 1970 - c/o formand, Christian Wennergren Kruse - 3660 Stenløse - Tlf: 28707117 en løsning fra Klubmodul