|
14. maj mødte en flok dømte kvinder op ved indgangen til fængslet i Veksø.
De fik med det samme udleveret vand og brød, så de kunne vide, hvad der ventede. En barsk
fangevogter gennede alle frem for at få taget fingeraftryk. Der var ingen uro i køen, efter at hun
havde fremvist sin politistav (med pigge???). Helbredsundersøgelser var der ikke noget af. “De
holder jo alligevel ikke længe”! Så spild af tid.
Vi var virkelig bange. Vi blev budt velkommen, men vi vidste jo godt, at det var fuldstændig som
ulven sagde til Rødhætte.
Alle nye fanger sad sammen ved tre borde. Godt jeg ikke sad ved første bord sammen med de seks barske
fangevogtere. De holdt hele tiden øje med os - først da vi hver især tog et stykke paté med dressing og
et stykke brød, og så da vi begyndte at spise. Formanden defilerede ned langs bordene og var ikke bleg for at true med sin politistav.
Jeg hørte ikke sirenen hyle, men pludselig gik døren op, og en flok mandlige fanger trådte ind.
De var en del af et socialiseringsprojekt, som skulle gøre sure fanger glade. De så nu ikke glade ud, så gad vide om det virker.
En af dem spillede på mundharmonika, en på trompet og endnu en spillede guitar. Derudover var
der fire andre, der sang. Først San Quentin, som en tidligere, nu afdød fange havde lavet. Måske
har de også siddet der, for de sang først på engelsk, og så på dansk. De så stadig ikke særlig glade ud,
men det gjorde alle vi kvindelige fanger. Vi havde ikke troet, at der allerede kom “frynsegoder.” Da vi piftede
og klappede, sang de en sang til - noget om, at “det var godt, at de blev født, før aborren den blev fri.” Det
var jeg ligeglad med, for jeg er ikke vild med fisk. Hele koret blev ført ud - noget med tvangsarbejde på en bro, der var ved at blive bygget i nærheden.
Der blev nu båret mere mad ind lavet af kokken og hans jomfru (ja god morgen, så tror vi også på
storken). Der var sørme tre slags kød og dejlige salater - de sidste måltider før henrettelser plejer
vist at være gode?
To af fangerne havde siddet inde længe. Den ene i 800 dage, og den anden i 600 dage. Stakkels
Deila og Annie. Vi må ellers ikke bruge hinandens navne, men skal bruge det nummer, vi fik ved
indsættelsen. De fik som trøst en beholder hver til ekstra suppe.
Fange nr. 21 - en ældre, rynket, gråhåret, halvsur kvinde blev kaldt frem for på grund af god
opførsel !!!! at modtage en mærkelig grå vase? Den var ikke ny, for en række tidligere fanger havde ridset deres navne på den. Der fulgte en fin buket blomster med, som undtagelsesvis måtte
medbringes i cellen.
En række betroede fanger (Annie, Marianne, Musse og Connie) fik en flaske vin af deres leder
(Eva), fordi de havde støttet hende. Faktisk har hun med en flaske vin lokket en helt ny fange
(IngeLise) med i den udvalgte gruppe. Hun skal nok få kærligheden at føle! Lederen fik så et kort til
en forretning i nærområdet. Men hvornår skal hun bruge det? Hvornår er hendes afsoning færdig?
Vi fik herefter en dejlig dessert, hvor der lå en kage i bunden. Jeg havde håbet, at der var en fil i
kagen, men nej - ikke engang en lille neglefil. Der var meget flødeskum på toppen, som jeg
forgæves prøvede at bytte væk med en medfange. Vi fik også kaffe, lakrids og flødekarameller, og
hvis man ville, kunne man få noget lysebrunt beroligende i et lille glas.
Lederen af fangevogterne foreslog, at vi skulle spille kort. Det kostede 30 kr. til hende at være med, og det
var jo nok ikke det eneste, hun tjente penge på. Bestikkelse er en ærlig sag, og hun tog imod alt, der bare lugtede af penge.
Der skulle udpeges en gruppe, der skulle tage imod de nye fanger næste år. Deila, Mette, Gita og
Aase S. fik den betroede opgave, som ikke hvem som helst kan klare!!! To hærdede fanger (Hanne og Lizzie) vil hjælpe med tricks og fiduser, så det skal nok gå.
Jeg skal tilbage til cellen nu, og jeg håber virkelig, at de kommende dage vil gå lige så nemt og
hurtigt som i dag. Vi ses, når jeg bliver løsladt.
Aase Sonne
15.05.2019
"Link til billeder fra dagen"
|