Stenløse Badminton Klub 1970

2020/2021 - Beretning fra udvalgene

HMU-beretning sæson 2020/2021

For HMU har denne sæson været en stor udfordring.


Først kunne vi ikke får vores sædvanlige banetimer, men måtte dele tiden op i to.

Min klage til kommunen, men Allans hjælp, og vores møde i kommunen, gav ikke noget

resultat. Kun at vi blev lovet, der ville blive taget hensyn til os til næste sæson!!!

Det gav problemer både for spillerne og for udvalget med at åbne og lukke, og

lave spilleplaner i det hele taget. Vi kunne spille på 3 baner, og nogen havde meldt ud, de

ville vente med at spille til næste sæson.

Vi har kun haft 2 venskabskampe ude, så vi fik ikke prøvet hvordan det kunne foregå i de

tider vi havde fået tildelt.

Og vores sociale fællesskab blev spoleret, men vi klarede det så nogenlunde.

Dog havde vi nogen kontroverser med den ene idrætslærer, som hele tiden ville spænde

ben for at vi kunne spille.

Vi fik det dog løst.

De to spillermøder vi plejer at have, dem har vi naturlig nok ikke haft, alt er sket over

nettet.

Vores afslutningsfrokoster for henholdsvis herrer og damer er blevet aflyst.

Men så kom coronaen, og ødelagde det helt for hele klubben.

Jeg håber at vi kan komme i gang med en ny sæson til august.

HMU / Eva

USU-beretning sæson 2020/2021

Usu startede træning op under coronarestriktioner men med holdenes størrelse kunne vi stort set gennemføre som normal træning  - dog med sprit og tid til skifte mellem holdene.


Vi har som noget nyt fået et hold i Veksø, som vores nye træner Anders træner, og de er rigtig glade for træningen.

Badmintonweekenden måtte desværre aflyses i sidste øjeblik pga stigende smitte i Egedal kommune, og det samme skete for vores egen Stenløse turnering.

Træningen forløb rigtig fint lige til start december, hvor hele landet lukkede ned. Vi nåede lige en kort juleafslutning på næsten alle hold.

Der gik 2 måneder før vi kunne ses igen - og denne gang udendørs. Træneren var glade for at kunne komme i gang med udendørs badmintonrelateret træning 2 timer, 3 gange om ugen.

Vi fortsætter udendørstræning til vi forhåbentlig kan komme indendørs d. 21. april, og så ser vi, hvilke muligheder vi har her.

Cheftræner Andreas har et år mere med sin kontrakt, og både Jonathan og Anders har sagt ja til endnu en sæson. Det er et super trænerteam vi har, som er gode til både børn og forældre, og børnene er vilde med deres træning.

Vi ser frem til en ny sæson - uanset restriktioner, så skal vi nok få træningen til at fungere.

Kh Mette

MSU-beretning sæson 2020/2021

Det har været en trist og underlig sæson.

 

Sæsonen sidste år sluttede af med at onsdagsspillerne fik 3 ugers træning i juni, inden vi lukkede ned for sommer ferie. Da vi startede op i august, fik vi mulighed for at spille igen. Men da vi nåede slut oktober, blev forsamlingsforbuddet sat ned og vi måtte lave sociale-bobler med max 10 personer. Derfor var det kun muligt at spille hver anden uge indtil december, hvor vi igen måtte lukke helt ned.
Vi havde et håb om at den interne turnering, kunne blive til noget da sæsonen startede, men måtte desværre aflyse den. Vi håber at alle spillere vil være med igen til næste sæson, og holde lidt fast i det fællesskab der er mellem afdelingerne. Vi håber også på flere spillere, da antallet af spillere desværre er nedadgående, så tag gerne en medspiller i hånden, så vi kan blive flere og skabe et endnu større fællesskab på tværs af klubben. Der vil ikke blive opkrævet for intern i næste sæson, da vi aldrig kom i gang i år.
De eksterne kampe, blev desværre også hurtigt lukket ned, de fleste hold nåede at spille 1-2 runder. Dog havde 4 herre holdet, mulighed for at spille lidt længere. Men i december lukkede det også ned. Alle kampe er blevet aflyst helt, og vi tilmelder nye hold igen til næste sæson og håber på vi kan være repræsenteret med lige så mange hold igen til næste sæson.
Onsdags spillerne startede op i slutningen af marts med udendørs-træning. Henrik Trzepacz har stået for træningen, hvor der har været vekslende fokus på løb, core-træning, kondition og lidt styrketræning.
Vi ser frem til, at vi kan komme i hallen at spille lidt igen, og håber at vi får muligheden til maj, inden vi lukker af for sæsonen.
Vi håber at næste sæson bliver mere normal, og at vi kan få spillet en masse badminton.
God sommer til alle.
Formanden for MSU

SSU-beretning sæson 2020/2021

I sidste års beretning kunne vi fortælle at vores seniortræner havde valgt ikke at forny sin kontrakt. Derfor


vil jeg i dette års beretning, starter med at præsentere vores nye træner, Morten Risum. Morten har

tidligere spillet i klubben og kendte derfor en del af vores spillere i forvejen. Vi startede med en kontrakt på

1 år, og jeg kan med glæde meddele, at vi har valgt at forlænge kontrakten med endnu 1 år.

Vi håbede, at vi gik ind til en mere normal sæson end den sidste, men Corona-virussen havde andre planer.

Vi nåede 3 måneder med almindelig træning og 4 holdrunder. Efter de 4 runder endte vores 1. hold på en 2. plads i deres pulje i Sjællandsserien.

Det samme gælder for vores 2. hold, som i 2 ud af 4 kampe vinder 12-1 i Serie 1.

Anderledes ser det dog ud for 3. holdet, som kæmpede en del i deres første 4 kampe i Serie 1 og endte i

næstnederst i puljen.

4. holdet endte desværre også et stykke nede i deres pulje efter 1 enkelt sejr ud af 4 kampe.

Holdturneringen er blevet indstillet og alle hold starter i samme række, som de gjorde ved sæsonstart i

2020. Det betyder, at vi har:

1. holdet i Sjællandserien

2. og 3. holdet i Serie 1

4. holdet i Serie 3.

I slutningen af oktober fik vi den triste besked, at restriktionerne igen blev skærpet, og det helt store

planlægningsarbejde gik i gang for SSU. Jeg vil gerne takke hele SSU for deres indsats i dette arbejde og

vores spillere for deres positive indstilling på trods af, at træningen langt fra var som den plejede.

I godt en månedstid fik vi lov at træne med restriktioner inden, at vi den 8. december havde vores sidste

træning.

Den 2. marts i år begyndte vi på udendørstræning sammen, det har været sjovt, hårdt og dejligt at træne

med badminton-vennerne igen.

Men nu håber vi snart, at vi kan blive lukket ind i hallen og få lov til at spille badminton sammen igen.

På udvalgets vegne

Malene Fledelius

  Stenløse Badminton Klub 1970 - c/o formand, Christian Wennergren Kruse - 3660 Stenløse - Tlf: 28707117 en løsning fra Klubmodul