Velkomstfolder til Nye Husmødre og mænd i HMU (torsdagsafdelingen) Velkommen til Husmorafdelingen i SBK 1970, som både er for damer og mænd. Vi er en meget aktiv afdeling for ca. 44 personer (18 damer og 26 mænd), der kan spille badminton torsdag eftermiddag. Her kan alle deltage uanset styrke.
Vi spiller torsdag eftermiddag, hvor vi har banetimer fra kl. 12 til kl. 17. Endvidere spiller vi Venskabskampe for dem der gerne vil deltage i dette, Frederikssund I og II, Holte og Herlev både ude og hjemme. Efter spillet lægger vi også vægt på det sociale, ved at spise og hygge os sammen.
HMU deltager i 4 ældretræf som DGI arrangerer. I Slangerup, Helsinge, Lynge og Værløse. Til jul holder vi et Julearrangement, hvor vi spiller på en anderledes måde på kryds og tværs, og til sidst spiser vi, og hygger os sammen. Samt salg af lotteri.
Ved sæsonafslutning laver vi en Afslutnings-sløjfeturnering, hvor vi også spiller på kryds og tværs, og afslutter med fællesspisning og hygger os.
Og som afslutning på sæsonen arrangeres der en Damefrokost. Endvidere har vi en Herrefrokost. Har du ikke nogen makker, betyder det ingenting, vi finder ud af styrken, og du bliver sat sammen med en, der passer i din styrke. Hver uge bliver der lavet en spilleplan, så man ved tidpunkt, bane, og hvilken makker man har. Der er ikke to uger der er ens.
Kan du, og har du lyst til at være med i denne glade flok, så skriv til formanden, Eva Tøgersen på HMU@skb70.dk |